KONTAKT
  |

2007:

I oktober 2007 retter Silkeborg IF Invest A/S og BSV Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S henvendelse til Silkeborg Kommune vedrørende afklaring af muligheden for at placere et nyt stadion og en ny multihal på Søholt. Kommunal projektorganisation går i gang med en forundersøgelse i forhold til kommunens eventuelle medvirken i projektet

April 2008:

Kommunal forundersøgelse peger på et totalkoncept, der udover stadion, multiarena og dertil hørende fælles faciliteter indeholder sundheds- og erhvervskvadratmetre.  Hele anlægget forventes at koste 390 mio. kr. at opføre. Byrådet i Silkeborg Kommune beslutter, at lave en uddybende offentlig-privat forundersøgelse af Arena Silkeborg med henblik på beslutning i oktober 2008.

Maj 2008:

Den offentlig-private projektorganisation starter sin forundersøgelse. Forundersøgelsen skal bl.a.:
1.      Afklare ejerforholdene (hensigtserklæring herom udsendt)
2.      Forprogrammere byggeriet.
3.      Beregne driftsmæssige konsekvenser
4.      Beregne anlægsmæssige konsekvenser
5.      Pege på erstatningsarealer for arealer på Søholt
6.      Pege på anvendelse af det nuværende stadionanlæg og sikre evt. erstatningsarealer

Juni 2008:

Arbejdet med forprogrammeringen af byggeriet starter i samarbejde med Rambøll Danmark A/S. En undersøgelse af mulige forretningsmodeller på især multiarenaen og sundhedskvadratmetrene påbegyndes sammen med Kuben A/S. Repræsentanter for projektorganisationen er på inspirationstur til Holland.

Juli/August 2008:

Første møde med en gruppe af kerneinteressenter på Søholt og det nuværende stadionområde. Forslag om at den politiske beslutning udskydes for at give tid og mulighed for debat om Arena Silkeborg. Den politiske styregruppe beslutter, at den offentlig-private forundersøgelse skal behandles i Byrådet i november/december 2008.

September 2008:

www.arenasilkeborg.dk åbner med adgang til debat, nyheder, baggrund og inspirationsmateriale. Rambøll Danmark A/S kommer med første bud på anlægsbudget samt indretning og placering af Arena Silkeborg. Første analyse af forretningsmodel for Arena Silkeborg lavet af Kuben A/S. Flere dialogmøder med interesserede borgere og foreninger.

Oktober 2008:

Materialet om forprogrammering, forretningsmodel, anlægs- og driftsbudget bliver løbende udbygget. Den fysiske planlægning af henholdsvis Søholt og det nuværende stadion konkretiseres i dialog med interessenterne.

November/december 2008:

Det omfattende materiale fra projektorganisation gøres klart til behandling hos henholdsvis de private og de kommunale parter.

2011:

Forventet indvielse i slutningen af året, hvis Arena Silkeborg bliver godkendt af parterne.

Projektleder: Flemming Poulsen
Mail: Flemming Poulsen
TLF: 89 70 13 27

  
Web af Grafioso