Den politiske styregruppes rolle og funktion
Den politiske styregruppe har til opgave at følge den offentlig-private projektorganisations arbejde if. til de udstukne rammer for arbejdet og relatere arbejdet til de relevante politiske udvalg i Silkeborg Kommune.
Rammerne for den offentlig-private projektorganisations arbejde er beskrevet i Byrådets behandling af den kommunale forundersøgelse 28. april 2008 og i Økonomiudvalgets godkendelse af kommissorierne for projektorganisationen 19. maj 2008.
Dermed skal den politiske styregruppe orienteres om status og fremdrift på projektorganisationens arbejde if. til følgende punkter:
Afklaring af ejerforholdene mellem Silkeborg Kommune og de private interessenter.
Forprogrammering af byggeriet.
De driftsmæssige konsekvenser for såvel hele projektet som for Silkeborg Kommune.
De anlægsmæssige konsekvenser for såvel hele projektet som for Silkeborg Kommune.
Stillingtagen til erstatningsarealer og de anlægsøkonomiske konsekvenser i denne forbindelse for de faciliteter, der forsvinder på Søholt i forbindelse med den endelige placering af Arena Silkeborg.
Stille forslag til anvendelse af det nuværende stadionanlæg og i den forbindelse sikre evt. erstatningsarealer for områder, som forsvinder.
Derudover skal den politiske styregruppe orienteres om arbejdet med kommunikation og borgerinddragelse i projektet.
Den politiske styregruppe har på baggrund af orienteringen mulighed for at vurdere projektets fremdrift og give de kommunale deltagere i projektorganisationen anbefalinger til mulige justeringer af arbejdet.
Derudover er det vigtigt, at den politiske styregruppe vurderer projektets betydning for fagudvalgene og tilrettelæggelsen af den politiske behandling af den offentlig-private forundersøgelse.
Den politiske styregruppe består af:
Borgmester Jens Erik Jørgensen
Udvalgsformand Hanne Bæk Olsen, Plan- og Miljøudvalget
Udvalgsformand Jørn Rye Rasmussen, Fritid- og Kulturudvalget
Udvalgsformand Hans-Jørgen Hørning, Ældre- og Sundhedsudvalget
Udvalgsformand Jørgen S. Rask, Erhvervspolitisk Kontaktudvalg
Projektleder: Flemming Poulsen
Mail: Flemming Poulsen
TLF: 89 70 13 27