KONTAKT
  |

økonomigruppen

Økonomigruppen har til formål at udrede anlægs- og driftsøkonomien samt finansieringen af Silkeborg Kommunes deltagelse i Arena Silkeborg.

 

Økonomigruppens opgaver

 

Økonomigruppen har til opgave at:

  • Udarbejde en detaljeret udredning af den kommunale anlægs- og driftsøkonomi med udgangspunkt i resultaterne af drøftelserne om ejerforholdet på Arena Silkeborg samt afledte effekter af de mulige scenarier på det nuværende stadionområde og Søholt.

  • Komme med forslag til finansieringsmodel for Silkeborg Kommunes andel i projektet - herunder skal forholdene omkring salg af byggeretter mv. på Søholt og det nuværende stadionområde vurderes.

  • Afklare forholdene vedrørende eventuelle deponeringsforpligtigelser, låneoptagning og -dispensationer for Silkeborg Kommune.

  • Forberede afviklingen af det nuværende stadion

  • Vurdere mulighederne i og konsekvenserne af det offentligt/private samarbejde, bl.a. gennem dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsens OPS-rejsehold.

  • Påbegynde arbejdet med at lave en bortforpagtningsaftale for kommunal ejendoms- og aktivitetsdrift på Søholt.

  • Vurdere de juridiske konsekvenser for Silkeborg Kommune af gruppens arbejde og igangsætte de nødvendige tiltag i henhold hertil.

  • Løbende informere Projektledelsen om gruppens arbejde og eventuelle konsekvenser for andre dele af projektorganisationen eller Silkeborg Kommune som helhed.

  • Inddrage eventuelle andre kommunale interessenter i arbejdet, hvis gruppens arbejde giver anledning hertil

 

Økonomigruppens sammensætning

 

Økonomigruppen består af:

  • Økonomichef Lisbeth Hansen (tovholder)

  • Ekspeditionssekretær Birgit Bieling, Kultur- og Fritidsafdelingen

  • Udviklingskonsulent Jeppe Keller, Strategi og udvikling

  • Øvrige medarbejdere fra Økonomiafdelingen

  • Sekretariatsleder Thomas Pelch, Ældre- og Sundhedsafdelingen (ad hoc)

  • En repræsentant fra Ejendomme og intern Service (ad hoc)

  • En repræsentant fra Juridisk enhed (ad hoc)

  • Projektleder Flemming Poulsen, Strategi og Udvikling

 

Særlige samarbejdsflader

 

Økonomigruppen har et tæt samarbejde med Projektledelsen, men vil også skulle koordinere deres arbejde med Planlægningsgruppen i forhold til de afledte konsekvenser af de forskellige planlægningsscenarier for det nuværende stadionområde og Søholt. Derudover vil der også være en væsentlig koordinering med Programgruppen og dens fem undergrupper, da det må forventes, at disse gruppers arbejde med feasibility studie og forprogrammering af anlægget har betydning for Økonomigruppens arbejde.

 

Tidsplan, information og afrapportering

 

Økonomigruppen afrapporterer løbende om status og fremdrift i gruppens arbejde til Projektledelsen.

Økonomigruppen skal aflevere en endelige afrapportering til Projektledelsen senest 15. september 2008 med henblik på at projektledelsen kan fremsende den endelige udredning til politisk behandling.

 

Økonomi

 

Økonomigruppen har ikke et selvstændigt budget for deres arbejde. Eventuelle behov for midler til ekstern rådgivning afklares med Projektledelsen.

Projektleder: Flemming Poulsen
Mail: Flemming Poulsen
TLF: 89 70 13 27

  
Web af Grafioso