17. december 2008
Silkeborg kommune sætter Arena-projektet i bero
3. december 2008
Rapport produktkatalog Arena Silkeborg november 2008
13. november 2008
Møde med de primære interessenter d.13-11-08
4. november 2008
referat af møde med de primære interessenter d.04-11-08
30. oktober 2008
Stor mediebevågenhed på Arena Silkeborg
29. oktober 2008
29. oktober 2008
Referater fra den politiske styregruppe
29. oktober 2008
6. oktober 2008
3. oktober 2008
15. september 2008
29. august 2008
Arena Silkeborg får eget website
D.28. april 2008
28. april 2008
Spilfordelingen aftalt i Arena Silkeborg-projektet
Nu er ejerskabet for Arena Silkeborg på plads. Udgangspunktet er et delt ejerskab, hvor private investorer ejer cirka ¾ af anlægget. Silkeborg IF Invest A/S og Silkeborg Kommune fortsætter arbejde med det spændende totalkoncept. Projektets gennemførsel besluttes endeligt oktober 2008.
Silkeborg Kommunes Byråd vedtog 28. april 2008 at fortsætte undersøgelserne om Arena Silkeborg. Første undersøgelsespunkt var, at de private og offentlige parter skulle afklare det forventede ejerforhold. Det er netop sket.
Silkeborg IF Invest A/S og Silkeborg Kommune har nu aftalt, at udgangspunktet for den uddybende offentlig-private forundersøgelse er, at de private parter gerne vil eje multiarenaen, fællesfaciliteterne, sundheds- og erhvervshusene. Silkeborg Kommune vil som udgangspunkt stå som ejer af stadionet og faciliteterne udenom Arena Silkeborg.
- Byrådet efterspurgte i behandlingen af sagen om Arena Silkeborg, at de private investorer påtog sig en væsentlig rolle i finansieringen. Det er derfor glædeligt, at vi allerede nu kan se tegningen af et spændende offentligt-privat projekt og partnerskab. Private investeringer i Arena Silkeborg er et sundhedstegn. Det viser, at projektet ikke er et kommunalt prestigeprojekt, men økonomisk bæredygtigt anlæg, siger viceborgmester Hanne Bæk Olsen.
Den offentlig-private projektorganisation går nu i gang med at afklare anlægs- og driftsøkonomi for parterne. Det indebærer bl.a., at man begynder på forprogrammeringen af de enkelte bygningselementer i Arena Silkeborg. Et andet vigtigt element i den uddybende forundersøgelse er at lave et såkaldt feasibility-studie. Det er en undersøgelse af markedssituationen for et anlæg som Arena Silkeborg for at få svar på fx: Hvilke synergieffekter indeholder anlægget? Er det muligt at forrente investeringen?
- Vi er indtil videre kommet langt med Arena Silkeborg. Det er dog vigtigt for Silkeborg IF Invest A/S som virksomhed, at økonomien i projektet er holdbar. Alle ved, hvor vigtig en sund økonomi er for at være med i professionel fodbold. Derfor er vi spændte på de næste måneders fælles intense arbejde. Vi tror meget på, at det her projekt er et grundvilkår for at se Silkeborg tilbage i toppen af dansk idræt, siger Kent Madsen, administrerende direktør i Silkeborg IF Invest A/S.
Projektleder: Flemming Poulsen
Mail: Flemming Poulsen
TLF: 89 70 13 27