17. december 2008
Silkeborg kommune sætter Arena-projektet i bero
3. december 2008
Rapport produktkatalog Arena Silkeborg november 2008
13. november 2008
Møde med de primære interessenter d.13-11-08
4. november 2008
referat af møde med de primære interessenter d.04-11-08
30. oktober 2008
Stor mediebevågenhed på Arena Silkeborg
29. oktober 2008
29. oktober 2008
Referater fra den politiske styregruppe
29. oktober 2008
6. oktober 2008
3. oktober 2008
15. september 2008
29. august 2008
Arena Silkeborg får eget website
D.28. april 2008
28. april 2008
Totalkoncept giver Silkeborg et nyt ansigt
Et stort og ambitiøst offentligt-privat arena-projekt sigter på at skabe et totalkoncept for idræt, sundhed, kultur og erhverv. Alt er tænkt sammen både fysisk og funktionelt i et super idrætsanlæg på Søholt i hjertet af Silkeborg. Borgerne vil også blive inddraget i projektet - i første omgang via netværks-hjemmesiden www.facebook.com og senere via andre aktiviteter, fx høringer og borgermøder.
Silkeborg Kommunes Byråd sagde på byrådsmødet, mandag aften d. 28. april 2008, ja til at fortsætte samarbejdet med fodboldklubben Silkeborg IF Invest A/S om at etablere Arena Silkeborg. En kommunal forundersøgelse har skitseret et totalkoncept til ca. 400 mio. kr., som byrådet nu har drøftet. Nu skal alle parter i projektet i gang med at afklare forskellige forhold.
- Der er en lang række forhold, som parterne skal have afklaret. Det er fx den konkrete juridiske konstruktion, et præcist anlægs- og driftsøkonomi - og konsekvenserne for kommunens borgere; især brugerne af de nuværende og de kommende faciliteter, siger borgmester Jens Erik Jørgensen og fortsætter:
- Vi har stor tiltro til projektet. Men både kommunen og de private investorer skal selvfølgelig have et sikkert grundlag for at deltage. Derfor skal en offentlig-privat projektorganisation afklare det endelige fundament for Arena Silkeborg frem til oktober 2008. Først herefter vil såvel Silkeborg Kommunes Byråd som Silkeborg IF Invest A/S beslutte endeligt, om projektets skal gennemføres.
Initiativet fra sportens verden
Det var de to professionelle idrætsklubber, Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S og Silkeborg IF Invest A/S, der sidst i 2007 tog initiativ til den kommunale forundersøgelse. De opfordrede på baggrund af en tidligere stadion-undersøgelse Silkeborg Kommune til at afklare muligheden for at placere et stadion, en arena til håndbold og fælles VIP-faciliteter på Søholt i Silkeborg. Søholt er et stort, bynært idrætsområde, der allerede huser to idrætshaller, sportscollege, fodboldbaner, oplyst kunststofbane, tennisanlæg, skyttehus og en række andre faciliteter til både bredde- og eliteidrætten i Silkeborg.
- Søholt-området er i forvejen samlingssted for aktive i alle aldre. Det foreslåede totalkoncept vil skabe nye og bedre muligheder både idræts-, sundheds-, kultur- og erhvervslivet. Derfor har vi et stort ansvar for at inddrage alle interesserede i processen frem mod Arena Silkeborg. For at høre deres gode ideer, ønsker, behov og bekymringer. Borgerinddragelse så tidligt som muligt er et meget vigtigt element i Silkeborg Kommunes beslutningsproces. Derfor har det også stor prioritet i den offentlig-private projektorganisations arbejde det næste halve år, fastslår Jens Erik Jørgensen og afslutter:
- På den baggrund er det spændende, at vi i samarbejde med en gruppe studerende på Ålborg Universitet vil forsøge at inddrage borgerne i arbejdet med Arena Silkeborg. Fra tirsdag d. 29. april 2008 er der derfor mulighed for at diskutere og komme med ideer til brugen af arealerne omkring Arena Silkeborg. Det kan fx være til street games, udendørs træning og open-air events, jo - kun fantasien sætter grænser.
Diskussionerne kommer bl.a. til at foregå via netværkshjemmesiden www.facebook.com som især er kendt af mange yngre. Debatten vil foregå i facebook-gruppen "Vores Silkeborg". Her vil der være mulighed for at komme med gode eller dårlige erfaringer fra andre stadioner og arenaer. Endelig vil alle interesserede også få mulighed for blive inddraget i arbejdet gennem fokusgruppemøder, komme med høringssvar og deltage i kommende borgermøder.
Projektleder: Flemming Poulsen
Mail: Flemming Poulsen
TLF: 89 70 13 27