Topsportcenter Almere
1½ år gammelt indendørs sportsarena og stor multifunktionel træningshal i det, der engang skal blive en ny bydel. Placeret ved hovedindkørslen til byen fra Amsterdam-siden. Iøjnefaldende design udefra ved brug af klinker til skabelse af mosaikker. Ikke så stor en bygning så den vil på sigt forsvinde i bydelens andre nybyggerier (bar mark omkring den pt.).
Indgang til centret på 1. etage. Speciel opbygning af tilskuerpladser med to store og høje langsider og balkoner i enderne. På langsiden mulighed for tre rækker på teleskoptribune. I enderne syv rækker på teleskoptribune. Stor lounge under den ene langside på 2. sal. Derudover mødelokaler og café mellem træningshal og arena på 1. sal. Gode lydforhold ved hjælp af gode højtalere og perforeret vægbeklædning. Teknisk styring af arenaen både fra toppen af tribunen og nede på gulvet. Investering i at få nationale forbund og attraktive hold til arenaen i de første år. Svævende mødelokaler udover banen, men ikke muligt at åbne vinduerne!
Multiarenaen i Almere vurderes i sin helhed ikke så relevant i forhold til Arena Silkeborg, men der er enkelte spændende elementer. Fx dybe balkoner til tilskuere og salgsboder/udstillingsmuligheder for virksomheder. Ligesom i Alkmaar giver indgangen på 1. sal en speciel velkomst (lidt ligesom den følelse af betydningsfuldhed man har når man går op ad trappen til en et slot, palæ eller lignende) - det løfter på en eller anden måde tilskuernes oplevelse/forventning. Sammenbygningen af de to haller er også godt lavet, men vil kun være relevant, hvis multiarenaen bliver bygget lige op af de nuværende haller.
Almere
Projektleder: Flemming Poulsen
Mail: Flemming Poulsen
TLF: 89 70 13 27